Når hverdagen bliver for meget

– om autistisk udbrændthed

Af Kristian Eskildsen

Mange mennesker med autisme oplever i perioder en særlig form for udmattelse, som ofte kaldes autistic burnout eller autistisk udbrændthed. Sådan skriver det engelske blad Autism Parenting Magazine.

Det er ikke bare almindelig træthed efter en travl uge. For nogle kan det føles som om både kroppen og hjernen lukker delvist ned. Ting, man normalt kunne klare, bliver pludselig meget svære.

Det kan være:

• at føre samtaler
• at overskue indkøb eller praktiske opgaver
• at koncentrere sig
• at være sammen med andre mennesker
• at håndtere lyde, lys eller andre sanseindtryk

Nogle oplever også mere uro, angst, irritabilitet eller behov for at trække sig fra sociale relationer.

Angst og depression sender autister til psykiater

”Når vi som psykiatere ser mennesker med autisme, er det som regel, fordi der har været så mange belastninger gennem længere tid, at der har udviklet sig and symptomer som fx angst eller depression. Det kan være nødvendigt at rette behandling mod dette først. Når de værste symptomer er i bedring, kan man kigge på den grundlæggende belastning, som mange med autisme har, og som ofte fører til udbrændthed,” siger psykiater Peter Mark.

Hvorfor opstår det?

Mennesker med autisme bruger ofte meget energi på at tilpasse sig omgivelserne. Mange forsøger bevidst eller ubevidst at skjule deres vanskeligheder for at passe ind i arbejde, sociale fællesskaber eller familieliv.

Det kaldes nogle gange “maskering”.

Over tid kan det blive meget belastende. Hvis man samtidig oplever stress, mange krav eller for få pauser, kan kroppen og nervesystemet til sidst sige fra.

For nogle kommer belastningen gradvist. For andre udløses den af større livsforandringer, konflikter, sygdom eller længere perioder med højt pres.

Tegn man kan være opmærksom på

Autistisk udmattelse kan se forskellig ud fra person til person, men typiske tegn kan være:

• ekstrem træthed
• øget følsomhed over for lyd, lys eller berøring
• problemer med hukommelse og overblik
• større behov for alenetid
• følelsen af at være “helt fyldt op”
• vanskeligheder ved at gennemføre almindelige hverdagsopgaver
• mindre overskud til sociale relationer
• øget tendens til sammenbrud eller tilbagetrækning

Nogle beskriver det som at have “mistet adgang” til evner, de normalt har.

Det hjælper sjældent bare at tage sig sammen

Mange reagerer ved at presse sig selv endnu mere. Men ofte forlænger det belastningen.

Ved autistisk udmattelse handler bedring som regel ikke om at yde mere, men om at mindske belastningen i en periode.

Det kan for eksempel være:

• færre krav og aftaler
• flere pauser i løbet af dagen
• mere ro omkring sanseindtryk
• tydeligere grænser
• mere søvn og restitution
• tid til interesser og aktiviteter, som giver ro

For nogle hjælper det også at tale med mennesker, som forstår autisme og neurodivergens.

Skam gør det ofte sværere

Mange oplever skyld eller skam over ikke at kunne det samme som tidligere.

Men autistisk udmattelse er ikke et tegn på dovenskab eller svaghed. Det er ofte et tegn på, at belastningen har været for stor gennem for lang tid.

Derfor er selvforståelse og selvomsorg vigtige dele af bedringen.

Små ændringer kan gøre en stor forskel

Det er sjældent realistisk at ændre hele sit liv fra den ene dag til den anden. Men små justeringer kan over tid gøre hverdagen mere bæredygtig.

For mange handler det ikke om at “komme tilbage til den gamle version af sig selv”, men om at finde en måde at leve på, hvor der er bedre balance mellem krav og ressourcer.

Hvis man genkender tegnene hos sig selv, kan det være hjælpsomt at søge støtte og tage symptomerne alvorligt i tide.

Der findes hjælp, og man behøver ikke stå alene med det.

Michael er et eksempel på autistisk udbrændthed 
Læge Kate Aamund møder mange patienter, der kommer med autistisk burnout. Et eksempel var Michael, der efter at have fået udredt sin søn, selv kom for at blive udredt. Han havde altid haft fart på og gang i en masse projekter. Nu var han i slutningen af 50’erne og troede, han havde ADHD.
Det havde han også, men under ADHD gemte sig en autisme, som han gennem livet havde maskeret med alkohol.
Læs hele Michaels historien i næste nyhedsbrev.