Halv pris på parterapi hos Peter Mark

Vil I styrke jeres forhold og bidrage til eksamensmaterialet?

Er I et par, der søger efter veje til at forbedre kommunikationen, genoprette tilliden og genoplive intimiteten i jeres forhold? Peter Mark, en erfaren psykoterapeut med 30 års praksis inklusiv parterapi, tilbyder nu parterapisessioner til en reduceret pris i resten af 2024.

Om Kurset

Disse sessioner indgår i eksamensopgaver ved Jytte Vikkelsøes parterapikursus, hvor Peter Mark har fulgt den særlige uddannelse “Den mytiske hårdknude”. Dette unikke system, udviklet af Vikkelsøe, bringer nye dimensioner til parforholdet og parterapi.

Er Parterapi noget for jer?

  • Er kommunikationen imellem jer blevet vanskelig?
  • Føler I jer ikke længere forstået af den anden?
  • Er der ensomhed i parforholdet?
  • Savner I nærhed og intimitet i hverdagen?
  • Er konflikter det tætteste møde I har?
  • Måske er tilliden ikke længere så stærk?

Hvordan arbejder jeg med jer?

Jeg tager udgangspunkt i den problematik, som I kommer med, og arbejder med jer om at løsne problematikken ved at:

  • Skabe et større perspektiv i forholdet
  • Hjælpe jer til at se hinanden fra et større sted
  • Åbne jeres forståelse for hinandens dybeste smerte
  • Anerkende og eje egne gamle sår
  • Møde hinanden fra et dybere og mere voksent sted

Praktisk information

  • Hver session varer ca. 1½ time
  • Prisen er 900 kroner per gang de første fem gange. Derefter er det 1800 kroner pr. gang. Hvis I som par bliver udvalgt til at indgå i eksamensmaterialet, vil samtlige sessioner koste 900 kroner.
  • Parterapien finder sted på Frederiksgade 7, 1. sal, 3400 Hillerød.

Interesseret?

Skriv til mig for at aftale en gratis, afklarende samtale på 45 minutter, hvor jeg hører lidt om jeres situation og problematik, og vurderer om jeg forventer at kunne hjælpe jer.

Venlig hilsen,
Peter Mark

 

 

 

 

Skriv til

mail@privatpsykiater.dk

 

Psykiater Peter Mark

Jytte Vikkelsøes metode

Den mytiske hårdknude-metoden afdækker jeres konfliktmønstre med udgangspunkt i jeres opvækst og tidlige erfaringer, som har præget jer og nu udfolder sig ubevidst i jeres parforhold. Disse ubevidste dynamikker skaber et gentagende mønster af konflikter, som kun få formår at bryde selv, og som ofte efterlader jer i afmagt, frustration, vrede, bitterhed, sorg – eller endda skilsmisse.

Tager barndommens sår med

Vi udvikler alle strategier som børn for at tilpasse os vores omgivelser og opnå kærlighed og accept. Selvom vores forældre elsker os, bærer de ofte selv ar på grund af deres egne barndomsoplevelser, hvilket i varierende grad påvirker deres evne til at være der for os som børn. Disse erfaringer med svigt og de sår, de efterlader, tager vi med os ind i vores voksne kærlighedsrelationer, hvor de kan give anledning til uoverensstemmelser.

Varige forandringer

Mange former for parterapi når ikke dybt nok til at adressere denne ubalance effektivt. Det er begrænset, hvor meget gavn principper for bedre kommunikation kan gøre, når det er de ubevidste sår fra barndommen og de tillærte strategier for at opnå accept og kærlighed, der er på spil. Det er derfor nødvendigt først at forstå og integrere disse elementer for at skabe varige forandringer.

Læs artikel fra Zetland: Derfor forelsker du dig i den, der forløser og sårer dig