Beskrivelse
Når du har fået en ADHD- eller ADD-diagnose, kan der opstå mange spørgsmål: Hvad betyder diagnosen i praksis? Hvordan hænger symptomerne sammen med de udfordringer, du oplever i hverdagen? Og hvad kan du selv gøre for at skabe mere ro, struktur og overblik?
Dette psykoedukationsforløb er for voksne med ADHD eller ADD, som ønsker en bedre forståelse af diagnosen og konkrete redskaber til hverdagen.
Forløbet strækker sig over 4 mødegange á 90 minutter. Hver gang indeholder undervisning, dialog, refleksion og praktiske strategier, som du kan arbejde videre med mellem mødegangene. Der er en kort pause undervejs.
På forløbet arbejder vi blandt andet med:
- hvad ADHD/ADD er – og hvordan det kan vise sig hos voksne
- opmærksomhed, impulser, uro, energi og eksekutive funktioner
- struktur, planlægning og hverdagsstrategier
- følelsesregulering, overbelastning og selvkritik
- relationer, arbejdsliv og studie
- behandling, medicin og næste skridt efter diagnosen
Forløbet foregår på små hold, så der er plads til spørgsmål, genkendelse og erfaringsudveksling. Målet er, at du går fra forløbet med en større forståelse af dig selv og en mere konkret plan for, hvordan du kan håndtere din ADHD/ADD i hverdagen.
Praktisk information
Forløbet består af 4 mødegange á 90 minutter.
Prisen er 5.000 kr. for hele forløbet.
Holdstørrelsen er typisk 6–10 deltagere.
Forløbet er målrettet voksne med ADHD/ADD og kan være særligt relevant efter en udredning eller diagnose.
Psykoedukation er ikke terapi, men et sundhedsfagligt undervisnings- og vejledningsforløb, der hjælper dig med at forstå diagnosen og omsætte den viden til konkrete strategier i hverdagen.

