Speciallæge-erklæring el. -udtalelse
Redegørelse for psykisk tilstand, diagnose og funktionsniveau. Typisk ved afklaring af erhvervsevne, pension eller ved forsikringskrav.
Det er kommuner, forsikringsselskaber, privatpersoner ved erstatningskrav eller ansøgning om pension, der bestiller en erklæring eller udtalelse.
Samtaler foregår enten ved fremmøde eller via video
Psykiatrisk erklæring
En psykiatrisk speciallægeerklæring er et omfattende dokument, der beskriver en persons baggrund, opvækst og liv frem til i dag. Særlige begivenheder, der har haft betydning for den aktuelle psykiske helbredstilstand beskrives.
Psykiateren skriver herefter sin faglige vurdering af hvorledes eventuelle sygdomme, stress og belastninger påvirker situationen i dag og der gives en vurdering af de psykiatriske diagnoser, psykiateren finder beskriver personens psykiske tilstand.
Til slut kommer psykiateren med en prognose for hvorledes den psykiske tilstand vil udvikle sig og f.eks. påvirke funktions- og arbejdsevnen fremover.
Forskellige behov for speciallægeerklæring
Der kan være mange situationer, hvor der er behov for at få lavet en psykiatrisk speciallægeerklæring. Det kan være i forbindelse med en vurdering af hvorledes psykiske lidelser, stress og belastninger påvirker funktions- og arbejdsevne.
Som regel er det en kommune, et forsikringsselskab, Statens Uddannelsesstøtte, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller anden opdragsgiver, der iværksætter og betaler for at få udarbejdet en speciallægeerklæring. I andre tilfælde har private personer, advokater, fagforeninger og foreninger fået udarbejdet en psykiatrisk speciallægeerklæring for at sikre en detaljeret faglig vurdering af en psykiatrisk problemstilling.
Stor erfaring
Peter Mark har stor erfaring med udarbejdelse af psykiatriske speciallægeerklæringer, der normalt baseres på to timers samtale samt gennemlæsning af journaler, lægeudtalelser og andre oplysninger af betydning for sagen.
Eksempler på udtalelser
I en række situationer kan man få brug for en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri.
Udtalelsen baseres på tilgængelige oplysninger fra tidligere samt psykiaterens samtale og faglige vurdering. Omfanget varierer derfor fra sag til sag.
Sådan foregår det
Forberedelse til samtalen i forbindelse med en erklæring
Du kan forberede dig til en speciallægeerklæring ved at medbringe:
ID med personnummer
Vi overholder alle GDPR-regler for sikker kommunikation og dataopbevaring. Du kan følge din journal på sundhed.dk
Liste over dit liv med årstal for uddannelse og væsentlige begivenheder
F.eks. skolegang, eksaminer, job, hobbier, bopæl, samliv, børn og andet relevant.
Liste over medicin, hvis du får det
Tag evt. medicinpakker med eller tag billede af dem eller skriv ned.