Psykiatrisk behandling
Er du ny patient, kan du vælge at købe en udrednings- og behandlingspakke. Du kan også vælge at starte med en vejledende samtale, hvis du er i tvivl om, hvilken behandling der vil afhjælpe dit problem. Se mulighederne længere nede.
Psykiatrisk behandling dækker over både udredninger, samtaler og medicinsk behandling. Samtaler foregår i klinikken eller via video.
Bestil tid mandag-torsdag 12-13 på
70 60 41 10
Udredning og afklaring
Psykiatrisk behandling hos PrivatPsykiater vil altid omfatte indledende terapeutiske samtaler og en udredning som forhåbentlig giver afklaring.
Mange er i tvivl om, hvad problemet egentlig er f.eks. om de bare er stressede, eller om der ligger noget dybere bag, f.eks. en depression. Andre kæmper med koncentrations- eller hukommelsesproblemer uden at vide, om der måske er elementer af ADD eller ADHD bagved.
Via nettet, venner og familie får man ofte meget forskellige og modstridende information og gode og dårlige erfaringer og råd videregivet.
Behandlingsplan
Vi bruger tiden de første to gange på at udarbejde en behandlingsplan sammen. Du får Peter Marks anbefalinger om forslag og rækkefølge af behandlingstiltag, og hvilke diagnoser der evt. er tale om.
F.eks. kan nogle problematikker med fordel bearbejdes terapeutisk, mens andre bedst afhjælpes med en kombination af terapi og medicin. Er der traumer involveret, kan der eventuelt være behov for traumeterapi som EMDR.
Hvad kan du forvente?
Du skal forvente at blive aktivt inddraget i din egen behandling. Vi laver sammen konkrete aftaler om, hvad du fokuserer på at arbejde med frem til næste konsultation. Der er god erfaring for, at gentagelsen af små ændringer fra gang til gang fører til forandringer frem mod målet.
- Behandlingsplan udleveres
- Sikker email til psykiateren
- Telefonkonsultation efter aftale
- Videokonsultation efter aftale
- Regning udleveres til refusion hos trediepart f.eks. sundhedsforsikring, Gruppe 2 refusion, Danmark osv
- Læs din journal på sundhed.dk
Sådan starter behandlingen
Vi bruger de første to samtaler til, at jeg hører om dit liv, dine livserfaringer og de udfordringer, du ønsker hjælp til. Eventuelt suppleret med nogle test.
Der udarbejdes en behandlingsplan. Sideløbende påbegyndes den egentlige behandling.
Medbring ved første besøg
• ID med personnummer
Vi overholder alle GDPR regler for sikker kommunikation og dataopbevaring. Du kan følge din journal på sundhed.dk.
• Liste med problemer du ønsker hjælp til
Skriv gerne en liste med problemer. Det kan være en hjælp under den første samtale, hvis du har skrevet lidt ned inden.
• Liste over vigtige ting i dit liv
Lav gerne en oversigt over fx skolegang, uddannelse, job, hobbyer, bopæl, samliv, børn, skelsættende begivenheder osv.
• Overblik over din medicin
Hvis du får medicin, så tag gerne medicinpakker med, tag et billede af dem eller skriv navne og mængder ned.